Khyrion er dragemagernes Dono-Renn, en ældgammel tradition, hvor magisk viden overleveres direkte fra drage til lærling. Dragemagien udspringer af dragernes natur og er knyttet til deres type og medfødte egenskaber. De fleste drager besidder naturlige anlæg for denne magi, men egentlig beherskelse kræver studier, erfaring og fordybelse. Khyrions udøvere deler hverken nødvendigvis moral, ambitioner eller verdenssyn. Den enkelte drages karakter og tradition præger den viden, der gives videre.
Drager fødes i drageform og kan først antage humanoid skikkelse, når de er blevet tilstrækkeligt mægtige. Denne skikkelse er næsten menneskelig, men bærer enkelte træk fra deres dragetype. Evnen giver dem mulighed for at studere og udvikle deres magi på nye måder, og en gammel drage i humanoidform er næsten altid en mægtig dragemager. Mange drager tiltrækkes af rigdom, men med tiden kan magisk viden og kraft blive deres stærkeste drivkraft. For nogle udvikler denne søgen sig til en besættelse.
Væsener, der ikke selv er drager, kommer kun sjældent ind i Khyrion. Deres forbindelse til en dragemester begynder med khyr limon, et uforklarligt bånd, som opstår mellem en drage og et andet væsen. Ingen ved, hvorfor eller hvordan det sker, heller ikke dragerne selv. Ikke alle drager oplever båndet, og de kan hverken fremkalde det efter eget ønske eller vælge, hvem det knytter dem til. En mægtig drage kan således blive bundet til et lille barn, hvis liv og kræfter er ubetydelige sammenlignet med dens egne.
Khyr limon gør lærlingens liv afgørende for dragens overlevelse: Dør lærlingen, dør dragen også. Dragen bliver dermed afhængig af et væsen, der kan være langt mere sårbart end den selv, og må tage ansvar for dets beskyttelse. For nogle drager kan forbindelsen opleves som meningsfuld, mens andre møder den med modvilje, frygt eller vrede. Særligt blandt Vol Imperynn-dragerne kan båndet være tabuiseret og udgøre en alvorlig praktisk byrde. En lærling kan på én gang blive dragens største ansvar og dens farligste svaghed.
Disse forbindelser har bidraget til myten om drager som uhyrer, der stjæler børn. Mennesker kan se en drage tage et barn med sig uden at kende den binding, der ligger bag. Hændelsen bliver fortalt videre som et udtryk for dragens grusomhed eller rovlyst. For barnet og dets familie kan mødet stadig være skræmmende, men dragens handling udspringer af en forbindelse, den ikke selv har valgt. Myten bevarer dermed en synlig del af sandheden, mens dens årsag forsvinder.
Mester-lærling-forholdet formaliseres gennem Rokofum Khur Goronum. Ritualet etablerer gensidig telepatisk kontakt og lader mesteren vide, hvor lærlingen befinder sig. Det føjer samtidig endnu en sårbarhed til forholdet: Skade på lærlingen rammer også mesteren. Forbindelsen virker kun i denne retning, så mesterens skader ikke overføres til lærlingen. Den rituelle binding ophører ved mesterens død eller ved gennemførelsen af Rokofum Ghaz Korafion.
Khyrion har ingen fælles læreanstalter. Lærlingen undervises direkte af sin dragemester, og oplæringen følger dennes dragetype, viden og tradition. Den kan strække sig over årtier. Lærlingens kåbe har samme farve som mesterdragen og viser deres tilhørsforhold. Gennem undervisningen og det fælles liv kan den påtvungne forbindelse udvikle sig til hengivenhed, respekt og loyalitet. Dragen må lære at forstå et andet væsens begrænsninger, mens lærlingen gradvist får adgang til dragernes viden og måde at betragte verden på.
Rokofum Ghaz Korafion markerer overgangen til selvstændighed. Gennem dette ritual kan en lærling, der ikke er født som drage, opnå evnen til at antage drageform. Ritualet udføres sammen med mesteren i et beskyttet miljø og varer et helt døgn. Det omfatter timelange recitationer og fagter samt brugen af artefakter, urter og mineralsten. På ritualpladsen tegnes et stort symbol med aske. Lærlingen bliver bevidstløs i cirklens midte, hvorefter mesteren udsætter vedkommende for sin fulde drageild.
Lykkes ritualet, er lærlingen immun over for ilden og bliver i stand til at antage drageform. Samtidig ophæves khyr limon og den oprindelige rituelle binding. Mislykkes det, brænder lærlingen til aske, og det endnu virksomme livsbånd tager også dragen med i døden. Både utilstrækkelig forberedelse og uheld kan føre til fiasko. Ritualet kræver derfor, at mesteren sætter sit eget liv på spil sammen med lærlingens. Ønsket om at frigøre sig fra risikoen ved at være bundet til en dødelig må afvejes mod ansvaret for først at gennemføre ritualet, når lærlingen er klar.
Ved en vellykket gennemførelse har lærlingen opnået en selvstændighed, der gør dragens beskyttelse mindre nødvendig. Den magiske afhængighed har fuldført sin opgave. På dette tidspunkt kan et varigt bånd af gensidig kærlighed eller respekt være vokset frem gennem deres fælles liv. Hos mange drager vil forbindelsen kunne kaldes kærlighed; hos andre, herunder Vol Imperynn, kan den snarere finde sit udtryk i dyb anerkendelse og loyalitet. Rokofum Ghaz Korafion lader dette forhold stå uden magiens stillads. De er frie og kan fortsat være knyttet til hinanden af egen vilje.
Forløbet danner samtidig en bro mellem racerne. Dragen har måttet tage et andet væsens sårbarhed lige så alvorligt som sit eget liv, og lærlingen har lært dragernes verden at kende indefra. Evnen til at antage drageform giver denne tilnærmelse et fysisk udtryk. Deres fælles historie giver den dens betydning.
Drageorber har ingen forbindelse til dragemagernes magi og er hverken dens kilde eller et nødvendigt redskab. De indeholder fængslede dragesjæle, og drager ejer dem næsten aldrig. Nogle vil ligefrem forsøge at destruere dem. Khyrions magi udspringer af dragerne selv og videreføres gennem deres viden, deres lærlinge og de forbindelser, som kan forme begge parters liv.